Om os

Kolding Rejser bygger på et rejsekoncept, som så sit lys helt tilbage i 1990 under navnet Hotel Express. Her kunne forretningsrejsende mod et årligt medlemskab få adgang til hotelværelser i Norden til en fast pris der almindeligvis var 50% af den normale pris – Men kun ved henvendelse max 48 timer før ankomst.

 

Dette koncept virkede fantastisk og mange forretningsrejsende sparede virkelig mange penge ved at benytte medlemskabet. Men langsomt og i takt med flere og flere hoteller fik lagt deres værelser ud online, og priserne på den baggrund ændredes dagligt, så kunne hotellerne ikke længere garantere 50% på værelser, og konceptet ændres så der stadig var gode faste priser på rigtig mange hoteller, men hos de fleste kædehoteller, blev det til en rabat på 10-20 % på deres variable priser.

 

Fordelen ved medlemskabet hos Hotel Express var og er stadig stor, men kombineret med de store onlineportalers bonusordninger, faldt medlemskaberne hos Hotel Express frem mod 2019, og der var derfor nødt til at skulle ske noget.

 

Den nye ejer Hans Jørn Vive besluttede, at der skulle implementeres en ny strategi, som skulle bestå af 3 elementer: Hotel Express, Erhverv, og Ferie.

 

Hotel Express. Sammen med de øvrige partnere i Hotel Express, blev det besluttet at teknologien skulle udbygges, så medlemmer kunne få direkte online adgang til alle vores hotelaftaler, og at det skal være muligt at booke værelser direkte fra en app – Og denne app samtidig skulle kunne bruges til medlemskort samt geotacking i forhold til at vise hoteller i nærheden. Primo 2021 vil dette være en realitet.

 

Erhverv. Hotel Express DK besluttede samtidig at tiden nu var inde til at langsom starte en proces hvor medlemskaberne flyttes over imod en fuldstændig løsning for erhvervsrejsende, hvor der tilbydes den komplette pakke af ydelser til den moderne rejsende. Der blev derfor indgået et samarbejde med Vejle Rejser, som skal facilitere de ydelser, som ikke drejer sig om hotelophold. Læs mere om dette under Erhverv.

 

Ferie. På baggrund af alle de gode kontakter og aftaler omkring hoteller samt ejer Hans Jørn Vive’s store erfaring med rejser og planlægning/afvikling af disse, skulle der satses på private ferier. Dette har resulteret i 6 rejsekoncepter som er uddybet under Ferie. Samarbejdet med Vejle Rejser giver i den forbindelse mulighed for at tilbyde pakkerejser samt at de rejsende er dækket af Rejsegarantiordningen.

 

I forbindelse med implementeringen af den nye strategi jf. ovenstående blev virksomhedens hovednavn ændret til Kolding Rejser, mens Hotel Express DK stadig optræder som binavn.